Via simple åndedræts teknikker og øvelser lærer deltageren at være bevidst om sit eget kropssprog og sin egen udstråling og hvordan disse påvirker gruppens dynamik.
Individets udstråling er vital for gruppes sammenspil. Udviser vi alle stor fleksibilitet for at nå resultatet opstår der en fælles opløftethed, der skabes endorfiner der virker som et energiboost og ”succesfølelse”.
At tage sin plads, turde vise sine styrker, sige sin mening og træde frem. Men også udvise sårbarhed og at man kan fejle. Via læring og risikotagning styrker vi trykheden mellem os og vi overskrider nemmere vores forudindtaget grænser om, hvad vi kan og hvad vi er gode til.
I træningen med fuglene skal vi arbejde med det perifere syn og vores tilstedeværelse, både overfor øvelsen, fuglen og hinanden.
Fuglene afkoder hurtigt et evt. manglende gruppespil, hvorfor træningen med fuglene er fantastisk til at vi lærer at sætte vores særinteresserer til side for at fremme helheden. Dvs at fuglens flyvning og gruppens dynamik repræsenterer det tredje element, eks. virksomhedens vision eller afdelingens overordnede mål.