FALKONER FOR EN DAG
Kunne du godt tænke dig at kombinere lidt af det hele? Så er det Falkoner for en dag du skal booke. Her kommer du med bag kulisserne, flyver vores høg, ugle og ørnen, og vi tilbringer ca. 2 timer sammen.
Bliv falkoner for en dag
I løbet af dette to timers kursus vil du have mulighed for at dykke ned i de over 3000 år gamle traditioner inden for falkoneri. Som kursist vil du selv være med til at forberede foder til fuglene og udføre essentielle opgaver såsom at veje dem og montere en sender, også kaldet telemetri eller GPS.
Du vil lære den klassiske håndtering af fugle, samt hvordan de flyver i deres naturlige omgivelser. Dette inkluderer at forstå fuglenes adfærd og lære, hvorfor og hvordan de flyver i vinden. Du vil opleve, hvordan man kan møde dem i deres eget element for at skabe gode flyveoplevelser både for fuglene og for dig selv.
Desuden vil du arbejde tæt sammen med fuglene med dyb respekt for dem og deres unikke adfærd, som skal observeres og forstås under hele forløbet. Der vil også være tid til at stille spørgsmål om at holde rovfugle, hvad det kræver, og hvilke regler og love der gælder i Danmark omkring rovfugle.
For dig og familien
For den første person kr. 2.500.
Efterfølgende deltagere kr. 850
Aldersgrænsen er 12 år for at kunne deltage med de store fugle. Børn under 12 år kan flyve med de små arter, så hele familien kan være med.
Er I flere end 6 personer, kontakt os for tilbud.
Venner og familie
Tag venner og familie med og lad dem overvære denne spændende dag! De er meget velkomne til at komme med rundt, tage billeder og nyde oplevelsen fra sidelinjen. Husk, at kursisten vil forblive i centrum, og vi vil have 100% fokus på dem, så de kan få den bedst mulige læring og erfaring. Det er en fantastisk mulighed for at dele glæden ved falkoneri, samtidig med at de, der observerer, får en indsigt i denne fascinerende verden!
Køb online
Ofte stillede spørgsmål om Falkoner for en dag
Vi arbejder med høj sikkerhed og vil altid være minimum 2 falkonerer/dyrepassere til stede, alt efter holdtype og størrelse.
Ja da!
Der gives masser af tid til at prøve at holde fuglene, samt flyve med dem, det koster ikke ekstra.
Undervisningen kan foregå på dansk og engelsk.
For alle med mod på en lærende udfordring
Følg med på @falkecenter.dk
Dyk ned i verdenen af imponerende rovfugle. Følg med, når vi deler smukke billeder og historier om vores fjerede beboere, og lær mere om vores mission for naturbevarelse. Bli’r en del af vores fællesskab ved at trykke på ‘Følg’ – velkommen til vores verden! 🦅📸
Måske du også har set…