Ørnesus
Mærk vingesuset når den hvidhovedet havørn lander på din behandskede arm. Det er din tur til at være falkoner med alt hvad det indebærer. Du skal selv kalde på ørnen, modtage den, belønne den og sende ørnen afsted igen. Mere tæt på kan man ikke komme.
Sådan kan du opleve vingesuset
Efter hver forevisning har du mulighed for at modtage høgen, ørnen eller uglen på din behandskede hånd – for en pris af 550 kr. Vi kan være 6 personer på holdet, og alle oplever at modtage rovfuglen til hånden og flyve den 6-9 gange under kyndig vejledning af vores falkonerer.
Vi tager forbehold for, at fuglene er levende væsner med egne behov, meninger og instinkter. Alt arbejdet med fuglene er på deres præmisser.
Lyst til Ørnesus?
Vi holder stadig åbent efter aftale. Kontakt os for at booke en tid eller for at høre nærmere om mulighederne for at opleve Ørnesus.
Havørnen
Når du flyver med havørnen, er det tydeligt at mærke hvor kraftfuld den egentlig er. Havørnen vejer 4 kg., så når du skal modtage den på din handske er samarbejde nøgleordet. Du skal læse dens kropssprog, og sammen er I et team.
Alder +12år.
Høgen
Høgen på 700g. viser dens adrætte natur frem når den skal flyve til din handske. De er gode til at navigere og kan vende hurtigt og på kort afstand. De er hurtige flyvere, så du skal være opmærksom og indgå i et tæt samarbejde med den.
Alder + 5år.
Uglen
Uglen på 1,5 kg. flyver lydløst, hvilket er tydeligt når du selv står og skal modtage den på din handske. Deres indflyvning til handsken kræver en anderledes teknik end ved rovfuglene, så du skal være klar på en lille dans.
Alder ca. +7år.
Afhænger af størrelsen på barnet.
Hvem kan flyve med rovfugle og ugler?
Vi har forskellige fuglearter, som er trænet til at samarbejde med kursister*. Ørnen er stor og kraftfuld og man skal være over 12 år. Flyvning med vores høge +5år og ugler er for alle over ca. 7 år.
Der er plads til 6 personer på et hold for hver fugl.
*Alle vores fugle er miljøtrænet og kan derfor flyve til personer med særligt behov eks. kørestol, blinde, autisme/ADHD. Hold dig ikke tilbage, hvis du vil mærke suset fra vores majestætiske fugle.
En dyb og fascinerende forbindelse med dyr og naturen.
At have en rovfugl eller ugle på din arm kan fylde dig med respekt og ydmyghed overfor naturens væsner og økosystemer. Det er en oplevelse der kan ændre ens opfattelse af dyreliv og ændre ens tilgang til naturbevarelse. Det kan hjælpe folk til at sætte mere pris på naturen og hjælpe til at beskytte den og dens levende væsner i fremtiden.
Derfor er Ørnesus
Travelers Choice
På Tripadvisor finder du anmeldelser fra de modige sjæle, der har haft den utrolige mulighed for at holde en ørn på deres hånd. Dyk ned i deres personlige oplevelser og følelser, som de deler deres indtryk af at have en af naturens mest imponerende væsner på deres egen hånd.
2021
2022
2023
-
Vi havde den store tur med privatflyvning med den store Amerikanske Hvidhovedet Havørn – Paco, det var en helt fantastisk oplevelse at komme så tæt på så stor en fugl.
Checondra Aug. 2020
-
Det sætter alle ens følelser igang, og når man køber “modtag en fugl”, så fuldender det hele showet, fortællingerne om de forskellige fugle og de fantastiske dygtige falkonerer der er på centeret.
Sandra Carlsson Juni 2020
-
Vil varmt anbefale en tur, hvis I skal til Samsø. Det hele kulminerede da min søn på 6 kunne holde en stor hvidhovedet havørn. Top klasse service.
Karina Juli 2020
-
Personalets kæmpe engagement og lyst/glæde til at formidle information om deres smukke fugle er ganske enkelt enestående.
Torben Hansen Juli 2022
Følg med på @falkecenter.dk
Dyk ned i verdenen af imponerende rovfugle. Følg med, når vi deler smukke billeder og historier om vores fjerede beboere, og lær mere om vores mission for naturbevarelse. Bli’r en del af vores fællesskab ved at trykke på ‘Følg’ – velkommen til vores verden! 🦅📸
Måske du også har set…