Skip to main content

Skoletjenesten

Flyt undervisningen ud af klasselokalet og ind i den imponerende verden af verdens hurtigste dyr. Falkecenter Samsøs skoletjeneste er undervisningen levende og foregår i unikke rammer, der med sikkerhed vil fange elevernes opmærksomhed uanset alder.

Varighed inkl. forevisning
2 timer
Pris
Fra 1600,-

Giv eleverne en uforglemmelig oplevelse!

Tag eleverne med på en rejse ind i rovfugle- og uglernes verden, og kom helt tæt på fuglene der inddrages i undervisningen. Skoletjenestens program er 30 minutters undervisningssession før hver forevisning og er altid tilrettelagt efter gruppens alder og niveau.

Vi underviser elever fra børnehave niveau til grundskole- og gymnasieniveau (også specialklasser).

Et unikt undervisningstilbud

30 minutters lærigt oplæg og deltagelse i forevisninger

Undervisningens indhold

Tilpasset elevernes niveau

Skoletjenestens undervisning er dialog skabende og tilpasses elevernes niveau, og vi gør alt for at eleverne kommer helt tæt på vores særprægede fugle, og får et unikt indblik i verden set fra rovfuglens øje.

Hvad lever rovfuglen af? Hvordan fanger den sit byttedyr? Er rovfugle og ugler i familie? Hvad gør disse fuglearter så specielle og dybt fascinerende? og hvordan har rovfuglen samarbejdet med mennesket i over 5000år?

Det og meget mere viden vil give eleverne en spændende og uforglemmelig dag. 

Deltag i forevisningen

Efter undervisningen

Efter undervisningen deltager klassen i centrets programsatte forevisning. Her flyver vi alt fra 7-10 rovfugle og ugler. Eleverne kommer til at være helt tæt på, og kan opleve vingesuset fra de store ørne og lynhurtige falke, når de elegant tager flugten hen over deres hoveder.

I selve forevisningen vil vi inddrage viden fra undervisningen, så eleverne kan koble teori med praksis i det fuglene slippes og viser deres fantastiske jagtteknikker. 

Hold en rovfugl

Efter forevisningen

Efter selve forevisningen får elever nu mulighed for selv at mærke, hvordan det er at have en fugl på hånden. Det kan være den store ørn på 4,5 kg. eller den lille charmetrold af en ugle på 135 gram.

Eleverne kan selv have lommepenge med eller skolen kan betale.
Hold fugl kr. 30,- (normal pris kr. 50,-) pr. fugl/elev.

Dette tiltag giver dem en unik chance for at opleve og interagere med fuglene og giver en god afrundning på dagen. 


Alt det praktiske om skoletjenesten

Vi glæder os meget til at tage imod jer her på Samsø. I får muligheden for at se lokationen, de forskellige fugle osv. Vi har en flyvehal, vi kan trække ind i, hvis vejret ikke er godt.

Hvilke klassetrin kan deltage?

Anbefales til alle klassetrin. Undervisningen tilpasses til elevernes alder, mentale færdigheder og andre behov de måtte have.

Hvor mange kan deltage af gangen?

Der er ingen begrænsning på antal for Skoletjenesten. Vi har stor erfaring med klasser/grupper/skoler fra 5 til 350 personer.

Hvor lang tid varer det?

Introduktion, undervisning, elevdialog og forevisning varer i alt ca. 2 timer.

Må eleverne holde en fugl?

Ja. Alle kan prøve at holde en af fuglene. Det koster kr. 30,- pr. fugl/elev, (normal pris 50,-)

Dette kan skolen vælge at betale eller lade eleverne selv købe efter forevisningen. Kan besluttes på dagen.

Må vi medbringe madpakker?

Ja da. På udendørsområdet er det muligt at nyde medbragt mad. Området efterlades venligst i ryddelig stand.

Hvad koster det?

Ved en alm. Åbningsdag (se åbningstider) koster en Skoletjeneste kr. 1600,- for op til 25 elever og lærer.

Pris pr. Efterfølgende deltager er 65,-

Ønskes en anden tid end vores åbningstider, pålægges der et gebyr på kr. 1.000,-

Hvad sker der efter forevisningen?

Her er det muligt for eleverne at stille yderligere spørgsmål, shoppe et minde med hjem fra vores lille butik.

Eleverne kan også prøve at holde en ørn, ugle, høg eller falk på deres arm.

Undervisningens sprog

Undervisningen kan foregå på dansk og engelsk.

Få en skræddersyet pakke med Falkonerskolen


Sammensæt jeres forløb

Vil I mere end Skoletjenesten? Så skal I på Falkonerskolen, for her bliver eleverne selv falkonerer for en dag.

Få et skræddersyet et forløb, som kombinerer skoletjenestens undervisning og Falkonerskolen hvor eleverne selv skal lave foder og flyver selv med fuglene – specielt sammensat kun for jeres hold.

Vi har haft fantastiske oplevelser og opnået værdifulde erfaringer med en bred vifte af børn, uanset alder og baggrund.

Et godt tilbud for alle børn

Især har vores tilbud vist sig at være yderst gavnligt for sårbare unge fra specialområdet, som typisk oplever en markant anderledes grad af nærvær, fokus og opmærksomhed i samspillet med fuglene.

Eleverne oplever ofte en utrolig følelse af succes, hvilket giver dem en betydelig styrkelse af selvtilliden, som de tager med sig hjem fra vores aktiviteter.

Sted og priser

I er mere end velkommen hos os på Samsø, hvor I kan se hvor fuglene bor, og de mange forskellige fugle. Vi har en flyvehal vi kan trække ind i, hvis vejret ikke er godt.

Vi kan også komme ud til jer, hvor vi kan tilpasse Falkonerskolen til jeres program.

Falkonerskolen prisen starter fra 4300,-
Falkonerskolen varighed fra 1,5-3 timer.

Læs mere om Falkonerskolen

Måske du også har set…

Oplev mere